Rosenolie – Highend luksus på flaske
Rosen bliver ofte betegnet, som blomsternes dronning, og den har også en speciel plads i de fleste menneskers opfattelse, da det ikke bare er en almindelig blomst. Den er meget kendt og dyrket for sin skønhed, og den findes i flere forskellige farver, hvor den klassiske dog er den røde rose. Der findes over 100 arter indenfor rosens familie, og de vokser og dyrkes overalt i verden. Rosen er blomsten på rosenbuskene, der har grønne ovale blade, og den har en enten hængende eller klatrende form, hvilket gør, at den typisk tilpasser sin statur til omgivelserne. Stænglerne, som blomsterne er placeret på, er meget kendetegnende udstyret med torne, hvilket giver den smukke blomst en vis dualitet i forhold til både skønheden, men også den smerte det er at holde en rose i hånden. Selve blomsten er udstyret med 5-tallige blade, der findes i flere forskellige farver ud over den røde, hvor de mest kendte er hvide, gule og lyserøde. Navnet på rosen stammer fra det franske, som også rødder i det latinske sprog, hvor blomstens navn er rosa. Blomsten frigiver en dejlig aroma, som kendetegner den smukke blomst, og duften af roser bliver typisk brugt som metafor for, når noget dufter godt.
Rosens betydninger og historiske koblinger
Rosen har altid været anset som den ultimative kærlighedsblomst, som typisk anvendes ved bryllupper og til Valentinesdag. Det er typisk i forbindelse med mandens kærlighedserklæring til kvinden, at den røde rose symboliserer dette. Roserne kan typisk også være et tegn på velstand, som stammer fra gamle dage, da de smukke blomster giver haven en ekstra skønhed og eksklusivitet, da man ved hvor meget arbejde, der kan ligge i at passe og pleje en rosenbusk.
Rosen har også haft en storbetydning for mange religioner og kulturer gennem historien netop på grund af sin status indenfor det royale, smukke og stærke. De romerske og græske kærligheds gudinder Afrodite og Venus, som faktisk var en og samme gud, blev identificeret med rosen, hvilket allerede her viser, hvordan rosen blev sat i forbindelse med kærligheden. Indenfor kristendommen er den blodrøde rose blevet symbolet på Jesu offer og de kristne martyrer herefter. Rosen med de 5 blade repræsenterer de 5 sår, som Jesus fik på korset, og den røde farve repræsenterer blodet der flød herfra. I den moderne verden har rosen længe været et symbol på socialismen, siden den udsprang i Rusland, og den røde farve har netop længe været symbolet på den røde bloks politiske grundideologi. Derfor ser man også, at socialdemokraterne har den røde rose, som deres logo og varemærke, der skal vise hvilke holdninger, som man repræsenterer
Om rosenolie
Rosenolie er en af de mest eftertragtende og den absolut dyreste æteriske olier, der findes på markedet, hvilket er grunden til, at man ikke kan finde den i en billig udgave, og skulle man finde den, så er det efter al sandsynlighed en billig kopi. Den rene og 100% ægte rosenolie koster fra 80.000 kr og op efter pr liter. De dyreste olier kan koste over en kvart million kr pr liter!
Grunden til at rosenolie er den dyreste olier skyldes, at fremstillingen er kompliceret og kræver store mængder rosenblade, da rosen er en sart blomst, der skal behandles med omhu, hvis den skal beholde den fulde koncentration af den dejlige duft. Bladende fra rosenbuskene skal håndplukkes om formiddagen, da de på dette tidspunkt indeholder den højeste koncentration af den æteriske olie, og da blomstringen begrænser sig til 2 måneder om sommeren, så er vinduet for høstning meget begrænset. De friske blade skal hurtigst muligt behandles efter plukning, så de ikke når at tørre ind, hvilket hurtigt forekommer. Indholdet af den æteriske olie ikke er særlig højt, og det forsvinder hurtigt efter plukningen. Udvindingen af den udsøgte æteriske olie sker ved dampdestillation af de friske blade, og det er proces, der skal times nøje for at få den bedste olie ud af det. Udover den komplicerede fremstilling af olien, så er det også et stort arbejde at holde rosenbuskene, hvis de skal kunne give de fleste blomster og den mest mulige olie. At de sarte rosenbuske kræver meget pleje og omhu gør hele processen langsommere, og dermed er det et svært produkt at kommercialisere, da det fremgangen skal være mere nænsom. Dette gør forskellen i prisen på rosenolie og andre former for olie, men det er nok ikke helt forkert, hvis rosenolie bliver prissat på grund af blomstens renomme og dens status i menneskets sind.
Rosenolie i kosmetikken
Rosenolien bliver ikke brugt i forbindelse med madlavning, men den er til gengæld meget brugt, når man træder ind i den kosmetiske verden, hvor den dejlige duft af roser er meget populær bandt forbrugerne i mange forskellige produkter. Rosenolien bliver primært anvendt i sæber, lotions, cremer og tidligere parfumer, hvor oliens antivirale og antiseptiske egenskaber fungerer glimrende i kombination med den dejlige duft, som er en af de mest kendte og elskede verden over. Dermed er det ikke kun duften, som rosenolien kan bidrage med i de kosmetiske produkter, da den også kan bekæmpe bakterierne i huden og rense den grundigt. Det er intet under, at ekstrakten fra rosen også i gamle dage blev brug som parfume, og den dag i dag er tilfældet stadigvæk det samme, da rosenduften er en meget populær aromatisk tilsætning til mange produkter indenfor kosmetikken.
Rosenoliens egenskaber på huden overgås kun af den henrivende duft, og den er især god til behandling af tør og rynket hud, da den kan fugte den og få den til at se yngre og sundere ud. Har man decideret problemer med huden i form af sprængte blodkar, eksem eller forkølelsessår, kan man også med fordel benytte sig af rosenolien, hvor den milde olies egenskaber kan lindre på symptomerne, og dermed hjælpe med at bekæmpe problemerne. Hvis man masserer rosenolien ind i huden på ansigtet eller kroppen, så har olien en stimulerende effekt på blodomløbet i huden, så den som resultatet får en mere levende glød, hvilket især kan være brugbart i vintermånederne, hvor man hurtig bliver bleg og tør af det kolde vejr og den manglende sol. Den øgede blodcirkulation er med til at styrke huden, så den er i stand til at stå bedre imod vind og vejr og holde sig sund, så man ikke får problemer med tør eller bleg hud. Kombinationen af duft og rensende effekt er bestemt en f rosenoliens helt store styrker, da man kan føle sig, som et helt nyt menneske efter at have behandlet sin hud. Man ser typisk, at det er kvinder, der benytter rosenolien, da duften er mere feminin, hvor mænd i mange tilfælde helst ikke vil rende rundt og dufte af roser, selvom at det er en behagelig ting.
Aromaterapi med rosenolie
Rosenolien er især populær indenfor aromaterapien, da duften er en klassiker, som man aldrig bliver træt af, og den milde men berusende duft kan få det overbebyrdede sind til at slappe af. Denne olie kan få de fleste mennesker til at slappe fuldstændig af, så patienten kan finde balancen i både sind og krop, så man kan styrke sit hjerte på det åndelige plan. Duften af roser har typisk en følelsesmæssig effekt på mennesket, hvilket kan få personen til at komme i kontakt med de undertrykte følelser og befri sig selv for den byrde. Den romantiske og sensuelle duft er i mange år blevet brugt som et naturligt afrodisiak, bedre kendt som elskovsmiddel, da det har en stimulerende effekt på de erotiske følelser i kroppen. Derfor kan det bruges til at bekæmpe problemer med importens, og påvirke den generelle lyst til den erotiske oplevelse med sin partner. Rosenolien er også i stand til at kunne behandle smerter i maven og med fordøjelsen, hvor det typisk er mavesmerter i forbindelse med menstruationen, at olien er blevet brugt til. Duften af roser er lækker og behagelig, hvor den er perfekt egnet til de aromaterapeutiske metoder som massage og varme bade, hvor man kan nyde duften i fulde drag, mens man slapper fuldstændig af og giver slip på sine følelser.
Rosenolien kan også kombineres med flere forskellige andre olier som f.eks. jojobaolien, hvor de tilsammen kan give noget nær den bedste behandling af huden, som man kan ønske sig – selv når det kommer til æteriske olier. Rosenolie vil altid være populær at tilsætte på grund af sin gode duft, men det vil være spild, hvis man vælger at blande den med en duft, der på nogen måde mindsker rosenoliens aromatiske effekter.
Forbehold
Selvom rosenolien generelt er en meget mild olie, som ikke er toksisk, så skal man stadigvæk tage sine forbeholde i visse tilfælde. Gravide bør generelt holde sig væk fra rosenolie især i starten af graviditeten, da olien er kendt for at stimulere menstruationen, hvilket er det sidste, som man ønsker som gravid. Har man allergi over for blomster, kan rosenolien også give reaktioner på huden, hvorfor man ikke bør benytte sig af olien i dette tilfælde, og man bør generelt altid læse emballagen, når det kommer til de æteriske olier, da de kan være koncentrerede og i nogle tilfælde bør de blandes op før brug på huden. Specielt personer som er meget følsomme, som personer under kemoterapi, bør ikke bruge olien, da huden slet ikke er i stand til at kunne tøjle den æteriske olie på sådan et tidspunkt.
Afsluttende tanker
Rosenoliens status indenfor de æteriske olier kan meget vel sammenlignes med rosens betydning gennem historien, da blomsternes dronning altid har stået som et symbol på kærlighed og styrke. Den smukke rose er blevet omsat til den velduftende og yderst effektive æteriske olie, som både kan bruges til at få en sund hud, mens duften af olien har beroligende og erotiske effekter. Der er ingen tvivl om, at det er hunkønnet, der er mest glade for rosenolien, da den dejlige duft både i sin rene form, men også i diverse hudplejeprodukter, giver en fornemmelse af renhed på kærlighed på en gang, som nærmest er symbolet på det kvindelige. At den rene rosenolie er dyr og eksklusiv passer perfekt på det image, som rosen har i de fleste kulturer. Den er ikke som enhver anden blomst, og derfor er den æterisk olie ikke som andre olier, hvilket er grunden til, at den kan gøre en forskel ikke blot på huden og sindet, men også i kærlighedslivet. Er man stor fan af de æteriske olier, så er rosenolien et must have, især hvis man er kvinde. Det betyder ikke, at mænd ikke kan benytte den, men selvom duften er god, så er det dog ikke ligefrem det, som man forbinder med det maskuline.
Køb ægte rosenvand her
Rosenvand et biprodukt
Rosenvand er et biprodukt, som bliver til ved dampdestillationen af rosenolien. Vandet hvori rosenbladene ligger og småkoger, optager alle de gode stoffer fra rosenbladene, og bliver til det populære rosenvand.
Vandet kan både anvendes til kosmetisk brug, men den ægte og rene rosevand kan også spises. Den indgår i mange opskrifter både når det gælder brød og bagværk, kager og desserter, og den er en vigtig ingrediens i det tyrkiske slik Tyrkish Delight.
Rosenvand har en beroligende effekt, hvorfor den er velegnet til irriteret hud, men også kan anvendes mod bumser og uren hud. Vandet renser ikke huden, men beroliger den, hvorved udbrud og irritation aftager.
Ellers anvendes rosenvand til at rense øjne, vaske ansigt, i scrubs, til ansigtsrens, til hårpleje eller som setting spray. Læs mere om rosenvand her eller læs denne artikel om rosenvand.
Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles herunder 🙂
Christian skriver
Angående rosenvand, jeg ser ikke hvor meget det er fortyndet. Er der regler for dette?
Jeg tænker på hvor meget rosenolie er der eksempelvis i jeres rosenvand?
Cosmos Co skriver
@Christian
Altså rigtig rosenvand er ikke fortyndet, og det indeholder ikke rosenolie, ud over udtræk fra selve bladene.
Vandet er det, som rosenbladene koges i under destilleringen.
Nogle mærker laver rosenvand med vand, rosenolie og alkohol, men det er ikke rigtig eller ren rosenvand, og det har slet ikke de samme gode egenskaber 🙂