Krusemynteolie – den friske duft og den rene hud
Krusemynteolie er en æterisk olie, som via vanddampdestillering udvindes af plantens blad fra planten mentha spicata, og som reglen er med alle andre æteriske eller essentielle olie, så må den aldrig indtages eller påføres huden i koncentreret form. Dertil er de æteriske olier alt for stærke, og det kan give helbredsmæssige konsekvenser, som udvikling af allergier eller eksem, hvis man alligevel gør det.
Denne æteriske olie egner sig både som smagstilsætning til maden og til den kosmetiske behandling af huden. Det er ikke tit, at man ser æteriske olier, som både kan nydes i maden og bruges som hudplejeprodukt, da det også er en anderledes kombination, men plantens naturlige egenskaber gør olien velegnet til brug på begge områder, hvilket kun kan glæde forbrugeren .
Krusemynteolien har i modsætning til den meget nærliggende pebermynteolie en lettere duft, som ikke er så gennemtrængende, og den minder mest af alt af et strejf af mynte i sammenligning med pebermynteolien. Smagen spearmint er populært brugt indenfor tyggegummi i USA, hvor det er en af de populæreste smagestilsætninger indenfor denne varegruppe. Indenfor den gastronomiske verden er krusemynten også et populært produkt, da kan bruges ofte i forskellige former for gryderetter, hvor den let friske smag står i glimrende kontrast til det lækre med tunge kød. Hvis man gerne vil pifte sin salat lidt op, kan et par krusemynteblade på toppen være den rigtige måde at gøre det på.
Køb krusemynteolie her
Krusemynteplantens ophav
Metha spicata eller krusemynte er en art af myntefamilien, som på engelsk er kendt som spearmint. Den er udbredt over hele verden, da planten kan tåle de fleste klimaer, og derfor er den også brugt indenfor mange kulturer. Den stammer dog oprindelig fra det vestlige Asien og det sydlige Europa, hvor den både blev anvendt som lægeplante og som krydderurt. Krusemynte er en halvbusk eller en såkaldt staude, som er medlem af læbeblomstfamilien. Planten har en kraftig grøn farve, lilla/røde blomster og små og krusede grønne blade. Planten gør brug af overløbere og underløbere, hvilket er rødder, der strækker sig langs jorden og underjorden og springer ud som nye skud. Krusemynteplanten er dermed rigtig god til at reproducere sig selv. Så god at man helst skal have den i et aflukket bed eller urtekasse, hvis ikke man vil have, at den løber løbsk, hvilket godt kan ske. Selv indenfor den industrielle produktion af planten, må man sørge for at begrænse pladsen, som den kan vokse på, da den eller bare breder sig og kommer i vejen med andre planter. Denne metode er reelt set lige så effektiv, som ukrudtets måde at sprede sig på.
Krusemynteolien til huden og halsen
Den er velegnet til at rense huden og lukke porerne, hvilket er det første skridt, der tages, når man skal opbygge en stærk og flot hud. Ved at rense og lukke porerne kan der ikke længere sætte sig dødehudceller og andet skidt derned, hvor man slipper for, at dette kan være grunden til, at bumser opstår. Olien har antiseptiske egenskaber, der bekæmper bumser og akne, og den infektion, der får den til at blive røde og irriterede. På denne måde kan betændelsestilstanden forsvinde, og man kan forebygge mod, at de opstår igen. Særligt personer, der er hårdt plaget af akne, har brug for et produkt med præcis disse egenskaber, hvis personen ønsker at slippe af med sine bumser. Krusemynteolien har på samme tid en kølende og opfriskende virkning på huden, så man føler sig langt bedre tilpas, når man har renset sit ansigt. Da olien har fugtgivende egenskaber er den så også god til brug mod solforbrændinger, da den kan køle huden ned og til føre den fugt, som huden har brug for at genopbygge sig selv. Sammen med den opfriskende effekt, så kan brugen af krusemynteolien stimulere blodcirkulationen i huden, hvilket er det første skridt mod at få farve og en sund glød tilbage i huden. Dette er ellers svært et koldt land som Danmark, hvor man hurtigt ender med at blive kold og bleg, som resultat af den lange årlige periode med dårligt vejr uden sol. Her kan krusemynteolien komme til hjælp og sørge for, at man igen ser mere levende ud på trods af minusgrader udenfor. Krusemynteolien må dermed siges at have alle de egenskaber, som man leder efter i en æterisk olie og i et hudplejeprodukt, og den vil kunne hjælpe mange personer af med deres urene og fedtede hud og få gløden tilbage.
Den milde duft fra krusemynteolien er med til at gøre olien velegnet til at bekæmpe slim i svælg og næse, når det kommer til forkølelser og andre sygdomme, som man typisk ser om vinteren. Mynteplanterne er kendt for disse egenskaber, hvorfor de bliver flittigt brug til at dampe ansigtet med, når man er hårdt plaget af en forkølelse og hoste, som typisk følges hånd i hånd. Dampene og den dejlige duft trænger ind i næse og mund og løsner op for det slim, som man har siddende, så man lettere kan komme af med det. Dette trick er til god brug, hvis man ønsker at undgå bihulebetændelse, da denne opstår, når slimet lukker af for gennemgangene i kraniet. Sørger man for fri passage, skal slimet nok selv finde vej ud igen. Når man først har haft bihulebetændelse, skal man være opmærksom netop dette, da den har det med at komme tilbage igen næste gang, at man har en forkølelse. Det er generelt rart at få løsnet op i slim i næse og hals, og det er en god behandling, så man ikke bliver alt for afhængig af næsespray, som kan ende med at gøre mere skade end gavn, hvis man bruger den for meget.
Aromaterapi og massage
Krusemynteolien kan ligesom pebermynteolien bruges som en velduftende massageolie, der kan løsne op i de spændte muskler, så man får den frie bevægelighed tilbage. Spændingshovedpiner ses oftere end nogensinde før, da så mange bruger deres tid foran computerskærmen eller fjernsynsskærmen i størstedelen af deres dag. Spændinger i nakken medfører hovedpinen, da der ikke kommer blod nok op til musklerne, og det har generelt en dominoeffekt. Derfor skal problemet behandles ved roden, nemlig gennem en grundig massage af nakke og rygmuskulatur. Her er krusemynten den perfekte massageolie til jobbet, da den trænger ned i huden og hjælper musklerne med at slappe af så blodet igen kan flyde frit og hovedpinen på denne måde kan fortage sig. Duften af olien gør den samtidig meget populær, og den kan blandes med en basisolie, hvor man kan kombinere de aromatiske nuancer, og på denne måde skabe sin egen oplevelse af behandlingen. Den kan også bruges på denne måde i hjemmet, men man skal her bare være klar over, at man skal blande olien op for den bedste effekt, selvom man gerne vil nyde den dejlige duft. Dette kan man dog gøre i en anden sammenhæng, når man skal have renset næse og hals, hvilket man lige så godt kan kombinere med et varmt bad, og så er den aromaterapatiske behandling efterhånden også komplet.
Forbehold
De æteriske olier må generelt aldrig indtages ufortyndede, og de skal typisk også blandes op med basisolier før man bruger dem på huden. Dette er på grund af, at de er så kraftige og koncentrerede, hvilket også er grunden til at de kan virke lokalirriterende, hvis man kommer til at bruge en for koncentreret dosis af den æteriske olie. Er man ammende eller gravid, bør man ikke gøre brug af de æteriske olier, da det har en for kraftig virkning på kroppen, som et spædbarn ikke formodes at være klar til. Det anbefales, at man generelt tager sine forbehold ved brug af de æteriske olier, da man ikke altid kan vide, hvordan huden vil blive påvirket. Derfor er det en god tommelfingerregel, at man altid bør læse på emballagen og lære produktet at kende før, at man tager det i brug.
Afsluttende kommentarer
Krusemynte er helt afgjort en af de mindre kendte typer indenfor den store myntefamilie, hvilket er grunden til, at det er svært at adskille de forskellige arter fra hinanden. Der er mange, der foretrækker krusemynten frem for pebermynten på grund af, at smagen ikke er nær så kraftig og det samme med duften. Dermed bliver den ikke så dominerende i maden eller i massageolie, hvor den er let frisk i forhold til den mere kraftige friskhed, som kendetegner pebermynten.
Den æteriske olie kendetegner den moderne måde at pleje sin hud på, og her har krusemynteolien alle de egenskaber, der skal til for, at man kan få sig en rigtig flot og sund hud. Den æteriske olie er langt mere økologisk end de fleste andre kosmetiske produkter, da den bliver tappet direkte fra planten, og det er disse naturlig egenskaber, som man gerne vil tilbage til indenfor kosmetikken. Det kan beskrives, som gamle flasker med nyt indhold i, da man har formået at tage egenskaberne, som man opdagede tilbage fra oldtiden og middelalderen og give den en moderne optimering, så det rent faktisk er bedre produkter, men at man er gået helt væk fra brugen af de mange kemikalier.
Krusemynteolien excellerer dog ikke kun i hudpleje, men også som medicinsk virkemiddel, der kan tage de værste symptomer væk fra den gode gammeldags forkølelse, som man altid får en gang eller to om året. Her ville man ønske, at man havde denne olie stående, så man kunne tage sig et varmt bad, og lade den milde men gennemtrængende duft give en frihed fra sygdommen og fjerne den irriterende slim. Alt i alt, så er krusemynteolie et glimrende køb, hvis man leder efter en æterisk olie, der både kan rense huden, men som også har lidt ekstra at byde på.
Krusemyntevand – Blomstervand – Hydrosol
Ved produktionen af krusemynteolie eller spearmintolie, som den også kaldes, produceres der også et biprodukt, nemlig krusemyntevand, krusemynte blomstervand eller krusemynte hydrosol floral water. 3 ord som dækker det vand, hvori bladene fra mynteplanten har ligget og kogt, og hvori der derfor er udtrukket en masse gode stoffer fra bladene. I samme stil som med f.eks rosenvand ved produktionen af rosenolie.
Krusemyntevand er velegnet mod irriteret hovedbund, som evt klør. Vandet kan også anvendes til pleje af selve håret, hvor det opfrisker og tilfører fugt. Dermed får håret noget at arbejde med, og det vil hurtigt få en flot glød og sin naturlige glans tilbage. Skadet hår kan især med fordel behandles med krusemynte blomstervand.
Krusemynte floral water kan også anvendes til hudpleje, hvor det har en kølende effekt, samtidig med at vandet giver en let toning til huden. Vandet kan også bruges til almindelig pleje, da det tilfører fugt samtidig med at det plejer huden.
Det kan anvendes før, at du lægger makeup, da det plejer og beskytter huden, og du kan med fordel anvende det mod kløe eller irriteret hud, hvor krusemyntevandet lindre smerterne og problemerne.
En god all around vand med mange muligheder.
Køb krusemyntevand her
Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles i kommentarfeltet herunder 🙂
Jytte Andreasen skriver
Hvis det vand, som krusemynten har ligget og kogt i er krusemyntevand, kan man så ikke også bruge krusemynte the med lignende effekt?
Det er sikkert ikke så koncentreret med mindre man koger det ind, men jeg ville tro at det kan sammenlignes til en vis grad.
Jeg har masser af krusemynte i haven.
Hvordan kan jeg drage fordel af det udover at drysse det i salaten og lave the af det?
Cosmos Co skriver
@Jytte Andreasen
Det er ikke helt det samme. Krusemynte the er udtræk af tørrede krusemynteblade, hvorimod krusemyntevand er biproduktet, ved destillering af friske blade.
Så egenskaberne for de to produkter er ikke ens, selvom de produkter selvfølgelig har de samme egenskaber, dog er effekten meget forskellig.
Du kan spise det i din salat, lave te af det eller lave krusemyntevand, ellers er der vist ikke de store muligheder, med mindre du overvejer det i diverse hårkurer eller ansigtsmasker