Hvad er Citrongræsolie?
Citrongræs, eller cymbopogon citratus, er en plante, der er kendt verden over for sine medicinske egenskaber, og ikke mindst for sin brugbarhed på det kulinariske område. Citrongræsset er i sin fysiske form en kraftigere plante end det normale græs, som vi kender fra herhjemme, og de vokser bedst i de subtropiske klimaer og det stammer fra Indien, Sydøstasien og Oceanien. Citrongræsset kan blive helt op til 2 meter højt med den klassiske grønne farve, som man kender fra normalt græs, og græsstråene er brede og kraftige. Citrongræsset tilhører de typer planter, der kan blive over 2 år gamle, så man ikke behøver at skulle tænke på reproduktionen af planten hvert eneste år. Den passer en i mange haver, da den ikke adskiller sig meget fra den natur, som man er vant til at se herhjemme på trods af, at den stammer fra mere subtropiske klimaer.
Citrongræsset bruges som krydderurt i det asiatiske køkken, og det har gennem tiden været brugt til medicin i Indien. Det er især som aroma både i thailandske og indiske køkken, at citrongræsset bliver brugt på den kulinariske side indenfor den asiatiske gastronomi. Man ser typsik citrongræsset blive brug i wokretter og supper som fiskesuppe og kyllingesuppe, hvor smagen af citrus passer perfekt ind til at balancere de mange skarpe krydderier, der bruges i de asiatiske køkken. Citrongræs kan dog også benyttes i retter, som man kender mere til herhjemme som ved en svinekam og roastbeef. Det er ikke nogen urt, som man typisk ser i denne forbindelse, men den giver en alternativ måde, hvorpå at man kan krydre sin steg. Cintrongræs benyttes også i te, da den har en lindrende effekt på hoste og slim i hals og næse, hvilket typisk er en af de bedste egenskaber, som te kan besidde.
Citrongræsolie
Denne æteriske olie er resultatet af en vanddampdestillering af det tørrede citrongræs, og den er kendetegnet ved sin citronagtige duft og gule farve. Denne olie fås typisk i meget koncentreret form, hvilket betyder, at man skal blande den op før brug, og man bestemt ikke må indtage den eller få den koncentrerede version i øjnene. Citrongræsolie er et produkt, der virkelig kan hjælpe din mod, og den krop på vejen mod at blive et sundere og raskere menneske, da den indeholder et høj indhold af vitaminer og syrer, der giver den mange egenskaber på området.
Medicinske egenskaber
Citrongræsoliens egenskaber har længe været brugt indenfor den medicinske verden i mange forskellige sammenhæng, da olien er sund for huden, men den kan på samme tid anvendes indenfor aromaterapien. Citrongræsolien har en rensende effekt på huden, og denne egenskab bruges flittigt i kampen mod den urene hud og bumser. At have en ren hud er det første skridt på vejen mod at afskaffe og forebygge både bumser og akne, og det er her den rensende citrongræsolie kommer ind i billedet. Er du blevet forbrændt, kan olien også bruges til at behandle skaderne, da den har en helende effekt på huden. På denne måde kan du hurtigere komme over dine forbrændinger, hvis du har været uheldig, og du kan dermed forhindre, at det bliver et problem på længere sigt.
Citronen har altid været kendt for at styrke immunforsvaret, og når det kommer til citrongræsolie er det ikke anderledes. Olien styrker immunforsvaret, hvilket er til god hjælp til dem, der ofte bliver syge, og det kan hjælpe folk komme igennem de mørke og kolde vintermåneder uden at blive ramt af alt for mange sygdomsperioder. Den kan også bruges i forbindelse med behandlingen af gastroenteritis, som mere populært kan kaldes for Roskildesyge. Selvom denne sygdom ikke vare så længe, så er det rart at kunne behandle denne sygdom, mens den står på, og det vil altid være at foretrække, hvis man kan nedsænke sygdomsperioden bare en lille smule. I forbindelse med feber og influenza kan citronoliens egenskaber være med til at hæmme symptomerne ved at nedsætte kropstemperaturen, og dermed tage toppen af feberen, så man ikke har det så forfærdeligt. Dennes egenskab er også kendt som febrifuge, da den nedsætter feberen, så man kan komme igennem den værste periode af sygdommen uden at koge fuldstændig. Man kan også se det, som et middel at få bugt med den sidste snert af feber, som kan hænge ved kroppen flere dage efter, at det værste er overstået. Alle disse egenskaber kan ses som biprodukter af citronoliens styrkelse af immunforsvaret, da det giver kroppen et bedre våben til at forsvare sig selv mod de sygdomme, der normalt sætter en ud af spillet i en uge. Immunforsvaret er en af de vigtigste funktioner, som kroppen har, og derfor skal man styrke det, så det bedre kan stå imod de bakterielle angreb, som kroppen dagligt står over for.
Citrongræsolien besidder også antifungale egenskaber, når man har svamp i kroppen, som man gerne vil slippe af med. I denne forbindelse er det svamp, der sidder inde i kroppen bedre kendt som candida albicans, som er en gærsvamp, som kan være et ubehagelig bekendtskab. Amerikanske studier har dog vist, at en af hovedkomponenterne i bekæmpelsen af denne svamp er netop citrongræsolien, da den har vist sig, at være stærkt svampedræbende imod nogle former for candidasvampen. Man skal dog huske på, at hvis man har en svampeinfektion med candida, så er det altid den bedste løsning at gå til egen læge og få denne til at udstede medicin, og så kan det være, at man får noget, som indeholder citrongræsolie.
Ekstra egenskaber
Citrongræsolien har vist at have en interessant egenskab, der fungerer på den måde, at den kan få ammende mødre til at producere mere mælk. Dette skal selvfølgelig kun bruges, hvis man ikke kan producere nok på egen hånd, da hvis man producerer for meget mælk, ender det bare med at blive tyndere og mindre næringsrigt for barnet. Olien har også en carminative funktion, som forhindrer dannelsen af gas i kroppen, hvilket kan være et problem i mange forbindelse, og hvis man netop har dette problem under sin graviditet, så kan man jo slå to fluer med et smæk. Man hører typisk om mange forskellige egenskaber bliver forbundet med planter, fordi nogle af indtaget det i forbindelse med problemer, hvor det har hjulpet, men før det er blevet testet på videnskabelig vis, er det svært at komme med en endelig konklusion. Eftersom der findes lægemidler for begge overstående tilfælde, så er det ikke sandsynligt, at netop disse vil blive testet i den nærmeste fremtid, og der ikke sandsynligt at citrongræsolien på grund af dens sunde natur vil blive sat i forbindelse med endnu flere egenskaber, som er svære at bevise eller modbevise.
Aromaterapi
Når det kommer til aromaterapien har citrongræsolie været brugt i mange år, hvilke bl.a. kan ses som en konsekvens af oliens behagelige duft, som har mange egenskaber på kroppens mentale tilstand. Citrongræsolien anvendes til behandlingen af depression, angst, hovedpine mm. Duften giver en afslappende følelse i kroppen, så man glemmer sine problemer, og kan isolere den gode følelse, hvor man i stedet kan bekæmpe de mentale problemer, som man ligger og kæmper med i hverdagen. Den afslappende effekt kan også bruges i forbindelse med mindre skavanker, som en normalt hovedpine, at komme over jetlag og til at falde til ro efter en anstrengende og stressende dag, hvor man har brug for at få kroppen til at slappe af, før man kan gå til ro. Citrongræsolien bruges oftest til at blande sammen med andre olier, og da den har mange ligheder og samme egenskaber som citronolien, så kan en bruges som det billigere alternativ til den olie. Har man problemer med migræne, kan man forsøge sig med citrongræsolie og aromaterapi, da olien siges at have lindrende effekter på den voldsomme hovedpine, som et migræneanfald består af. Dette kan gøre det nemmere at leve med migrænen, og de antidepressive egenskaber, som olien også indeholder, kan virke forebyggende, så man ikke ender med at udvikle en depression som resultat af sine migræneanfald.
Pesticid
Citrongræsolier er kendt som et glimrende pesticid, der kan være den økologiske substitut for de kemiske våben, som man nogen gange benytter, når kampen mod utøj i haven skal stå. Det er en integral ingrediens i produkter, der skal sørge for at holde myg og andre insekter væk, hvilket især er rart om sommeren, når man har vinduerne åbne til sent ud på aftenen. Netop om sommeren er møl også et stort problem i hjemmet, hvor de kan kravle ned i korn og brød og yngle og sætte sig og ødelægge tøjet. Citrongræsolien kan bruges her til at holde møllene på afstand, hvilket især er godt i tøjskabet, så man er sikker på, at tøjet ikke bliver ødelagt på grund af, at et mød er sluppet igennem nåleøjet. Det har også vist sig at brugen af citrongræsolie i cremer og parfumer også har en afskrækkende effekt på insekterne, så man kan benytte sin fugtighedscreme til at slippe af med de irriterende myg. Duften af citrongræsolie er også effektiv, hvis man vil holde hunde og katte ude af møblerne, eftersom duften som er dejlig i vores næser, mens den er alt for kraftig og frastødende for de sarte næser, der sidder på både hunde og katte. Citrongræsolie blev officielt registreret som et pesticid af miljøstyrelsen tilbage i 1962, og det var netop til brug mod husdyr i møblerne, at dette blev tilfældet.
Forbehold
Citrongræsolie er som æterisk olie meget koncentreret og kraftig, og derfor anbefales det, at den blandes op før, at man bruger den. Dette vil altid være en fornuftig fremgangsmetode, hvorpå man kan se, hvorvidt huden reagerer på olien. Det vil aldrig være nogen dårlig idé at læse emballagen på den æteriske olie, da den kan fortælle, hvilke forbehold som man bør tage, når man benytter olien. Det er kraftige olier, og de kan ikke sammelignes med den olivenolie, som man køber i Netto, hvilket er grunden til, at man skal vise en fornuftig forsigtighed uden af være bange for at benytte den.
Afsluttende tanker
Citrongræsolien er ikke så velkendt som citronolien, men det betyder bestemt ikke, at den ikke har sine funktioner. Citrongræs og citron er egentlig ikke samme plante, selvom duften og nogle af egenskaberne minder meget om hinanden. Citrongræs har nogle meget interessante egenskaber, der kan styrke immunforsvaret og nedsætte de klassiske symptomer, når det kommer til influenza, hvor den kan hjælpe med at nedsætte både feber og bekæmpe maveproblemerne. Hvor citrongræs er en mere speciel ingrediens set med danske øjne, så kan citrongræsolien bruges til at få bugt med flere forskellige problemer i hverdagen, og om man er blevet syg, eller man ønsker at beskytte sig selv og sit tøj imod insekter, så er citrongræsolien er et værktøj, som man sagtens kan have stående i sit skab, så man er klar til, når problemerne opstår. Det kan godt være at citrongræs aldrig kommer til at dominere det danske køkken, men den æteriske olie fra planten kan give langt flere fordele for danskerne end planten nogensinde kan give i maden.
Du kan stille spørgsmål eller kommentarer i kommentarfeltet herunder 🙂
Mads skriver
Hej,
Kan man tilsætte citrongræsolie/ Citronelleolie til neutral flydende håndsæbe og få sæben til at dufte af citrongræs?
Vh
M
Cosmos Co skriver
@Mads
Ja det kan du sagtens, du skal bare være opmærksom på, at du doserer den æteriske olie korrekt. Max 1% må den udgøre!
Læs evt denne artikel omkring dosering
http://shop.cosmos-co.eu/da/dosering-af-aeteriske-olier-essentielle-olier-i-94
Jan Jørgensen skriver
Jeg vil bruge olien til at “skræmme” flåter når jeg og hunden går i naturen.
Hvor meget skal olien fortynde når den skal på kroppen?
Cosmos Co skriver
@Jan Jørgensen
Blandingsforholdet er max 2:100, dog kan den være lidt stærkere, hvis du ikke er allergisk.
Læs evt vores artikel om at blande æteriske olier op på linket herunder
https://shop.cosmos-co.eu/da/dosering-af-aeteriske-olier-essentielle-olier-a-24