Om anis og anisolie

Anis er et krydderi, der har en lakridsagtig smag, og den stammer fra anisplantens frø, der minder meget om de frø, som man finder hos andre planter såsom dild, fennikel og kommen. Anisplanten kan blive op til 50 cm høj, og den er en del af skærmblomstfamlien, hvilket betyder at den har en levetid på blot en enkelt år. Planten vokser i området omkring Middelhavet, og det er ikke muligt at dyrke den i Danmark, da klimaet er alt for koldt til at anisplanten kan sætte frø, og derfor må vi nøjes med at importere den. Anis er en historisk plante, der stammer fra områderne omkring Tyrkiet og Egypten, og den er efter sigende først kommet til Europa omkring år 400. I Danmark fik vi først glæden af denne plantes egenskaber omkring år 1300, hvor den blev importeret som noget af en luksusvare.

Anisolie er en æterisk olie, hvilket betyder at den fordamper idet, at det er n meget let olie. Modsat æteriske olier finder man for eksempel mandelolie og olivenolie, der ikke fordamper, når de bliver udsat for varme. Æteriske olier udvindes fra planter, frugtskaller og blomster gennem vanddampdestillation lige efter at planterne er blevet høstede. Det samme gælder anisolie, som stammer fra planten med det latinske navn Pimpinella anisum, hvor den findes i frøene. Ekstrakten fra anis bruges i forbindelse med fremstillingen af flere forskellige alkoholiske drikke. Her er det nærmere betegnet spiritus og likør, hvor anisekstrakten benyttes, og dette sker i forbindelse med produktionen af blandt andet absint, ouzo og raki, som alle stammer fra den sydlige del af Europa. Anis bruges også i hostemedicin, hvor det bliver brugt til fremstillingen af både hostesaft og bolsjer mod hoste, så anis må siges at kunne bruges i begge ender af den sundhedsmæssige skala.

Anis i maden

Anis kan bruges i madlavning, men med dette skal der tages forbehold for den kraftig smag, der let kan komme til at dominere maden. Den passer dog glimrende i f.eks. indisk fiskesuppe, hvor den i kombination med kål og andre grønsager kan skabe en lækker ret. Anis bliver meget populært brugt som krydderi i mange indiske retter, hvor den kraftige smag kan komme til sin ret i det normalt meget kraftfulde køkken. Anis bruges tit på indiske restauranter med det formål at give et friskhed i munden, som man tit har brug for, når det kommer til den stærke mad, som man ofte støder på i forbindelse med den indiske mad. Anisfrø er dog også brugbare i mange andre former for mad, da de med fordel kan benyttes i forbindelse med brød, desserter eller kager. Anisbrød kan virkelig være en lækker oplevelse, hvis man sætter pris på en let lakridssmag til det nybagte brød. Anis kan dog også sagtens bruges i både pebernødder og pandekager, og planten findes typisk blandt de søde planter i bedet. Dette er meget naturligt, da den bliver brugt så hyppigt på de søde sager her hjemme, hvilket er meget passende, når den tænker på den søde tand hos danskerne, der normalt forbindes med lakrids på en eller anden måde. Anis er som krydderi meget kraftigt, og lakridssmagen kan være et en meget lækker ingrediens, men på samme tid kan den hurtigt overtage retten, hvis man ikke passer på med doseringen.

Anis er et krydderi, der på samme tid er meget populært at bruge i retter med fisk og skaldyr, så det er meget muligt, at fiskeelskerne vil have et bedre kendskab til krydderiet end folk, der ikke spiser så meget fra havet. Især når det kommer til gravad laks er anis det oplagte krydderi at gøre brug af, da det går godt i spænd med laksens fede konsistens. Netop af denne grund af det generelt en god idé at tilføje lidt anis, når man tilbereder skaldyr, da man også kan lægge mærke til, at det er et krydderi, der bruges på restauranter i denne forbindelse. Dette fortæller også historien om, anis ikke blot er en olie, som der bruges til slik, men der ligger et kraftigt smagende krydderi bagved, som kan bruges i mange andre forskellige sammenhæng som ved fisk og skaldyr og generelt i indisk mad.

Man skal være opmærksom på, at anis ikke er det samme som stjerneanis, da denne kommer fra en helt anden planteslægt, og de på trods af navnet ikke noget med hinanden at gøre. Navnet anis stammer fra Græsk, hvor det rent faktisk betyder dild, da grækerne i sin tid troede, at krydderierne stammede fra den samme plante, hvilket er grunden til den sproglige forvirring. Faktisk så er der også i Indien lidt forvirring omkring navnet, da anis her deler navn med fennikel. Det er skægt, hvordan et selvstændigt krydderi ikke har formået at få sig sit eget navn.

Anisolien

Anisolie er en let og sød lakridsagtig smag og duft, hvilket er grunden til, at anisolie er en vigtig ingrediens, når man laver de populære kongen af Danmark bolsjer. Derfor er det ikke sjældent, at man finder anisolie på hylden hos folk der elsker bolsjer, og elsker at lave dem selv. Kongen af Danmark er et af de mest klassiske bolsjer herhjemme, hvilket siger meget om hvilket vigtig rolle anisolie spiller indenfor den danske slikkultur. Kongen af Danmark er dog blot et eksempel på en af de typer bolsjer som anisolie kan bruges det, da lakridssmagen benyttes til fremstillingen af mange andre typer bolsjer. Anisolie kan nemlig bruges i mange andre typer af slik som er tiltænkt en sød lakridssmag og eksempler på dette kan for eksempel være lakridskarameller, lakridsskumfiduser eller bare ganske almindelige lakridser.

Anisolie spiller en vigtig rolle, når det kommer til slikproduktionen i Danmark, da vi er meget glade for den lakridsagtige smag, som den kan tilføre slikket. Lakrids er meget populært i Danmark og i norden, men bevæger man sig uden for dette område, er der ikke mange andre lande, der kender til eller kan lide lakrids. Dette er grunden til at anisolie er mere populært i Danmark end rigtig mange andre steder i verden. Vores forkærlighed for lakrids øger på naturlig vis behovet for anisolie, som vi derfor producerer og sælger i stor stil. Et andet type bolsje, som også er meget populær, når det kommer til lakridsbolsjer, er det rustne søm også et populært produkt, hvor anisolien spiller en vigtig rolle i opskriften. Det rustne søm kan i sig selv bruges på mange forskellige måder, som f.eks. i forbindelse med at lave hjemmelavede drinks med lakridssmag, og denne evne kan man takke anisolien for.

Det er dog ikke kun i slik, at man kan benytte sig af den søde lakridssmag fra anisolien, da den også flittigt bruges, når det kommer til forskellige typer af snaps. Bondemandens Pernod og Pernoddram er de typer af snaps, hvor du skal bruge anisolie til at producere dem. Snapsene med det lækre strejf af lakrids adskiller sig fra mange andre typer snaps, da de netop gør brug af anisolien til at fremme lakridssmagen.

Med anisolie på jagt

Hvis man er glad for at gå på jagt, vil man kunne få meget ud af at tage lidt anisolie med sig. Olien har nemlig den lidt overraskende egenskab, at den tiltrækker klovbærende dyr, og at den på samme tid skjuler jægerens personlige duft. Dette kan være meget hjælpsomt, da dyrene i så fald ikke vil kunne fornemme, at man kommer, og så kan man arbejde i ro og sørge for at komme så tæt på som muligt uden at den personlige duft skal kunne afsløre ens tilstedeværelse. Dette er især brugbart, når man har vinden i ryggen, eller hvis vinden pludselig skifter. Dyrene har langt finere næser end os mennesker, og derfor vil vores duft hurtigt vil kunne blive opfanget, og så kan jagten hurtigt ende, før den rigtigt er startet. Hvis du sprøjter anisolie på dit tøj eller på dit udstyr vil du være i stand til at tiltrække dyret, da deres nysgerrighed vækkes af anisoliens duft, og du kan dermed arbejde under langt nemmere forhold, end hvis du ikke brugte olien.

Olien kan bruges på dit eget tøj, hvis du ønsker at lokke dyrene tættere på din egen placering, men olien kan også påføres på strategiske punkter, hvor man gerne vil have dyret til at gå hen. Denne strategi kan bruges, så man kan sætte situationen op bedst muligt, så man har de bedste betingelser for at kunne nedlægge dyret. Det er især rovdyr og klovdyr, som vildsvin og hjorte, der hyppigst bliver påvirket af duften fra anisolien. Man skal huske på, at duften ikke holder for evigt, og at det i nogle tilfælde vil være nødvendigt at påføre ekstra i løbet af dagen, hvis man vil opretholde oliens effekt. Man kan godt sige, at det er en smule ironisk hvordan anisolien, der bruges i slik til mennesker, også har en effekt der tiltrækker de klovbærende dyr. På den måde kan man næsten komme frem til, at trods de store forskelle på mennesker og dyr, så er den søde tand i hvert fald noget, som vi har til fælles. At anisolien på samme tid maskerer menneskets naturlige duft, kan man på mange måder konkludere, hvordan det snu rovdyr er i stand til at fjerne det biologiske faresignal, som byttet reagerer på. Der er ingen tvivl om, at folk der går på jagt sætter pris på anisoliens egenskab, hvilket er hvorfor, at det ikke kun er til madlavning og bolsjekogning, at der bliver solgt anisolie. Det er klart, at der er forskelle på de forskellige produkter, og det er nok mere til besvær, hvis man køber sin anisolie til jagt hos nogle, der sælger det som en ingrediens – medmindre selvfølgelig at man selv har en mart måde at påføre sig olien på.

Forbehold

Anisolie må aldrig under nogen omstændigheder indtages ufortyndet, da det som en æterisk olie er meget koncentreret og kan sætte sig på slimhinderne og begynde at ætse sig fast, hvilket er hvorfor et højt koncentreret indtag kan medvirke til dødsfald. De er meget kraftige, og det anbefales at anisolien ikke stilles i forbindelse med ernæringsprodukter på noget tidspunkt. Når man har at gøre med så koncentrerede olier, så skal man naturligt bare være forsigtig, da de ikke er designet til at blive brugt ufortyndet. I forbindelse med anisolie, så kan en lille smule give smag til en stor omgang bolsjemasse, hvilket fortæller en historie i sig selv om, hvor kraftig den er. Som en generel tommelfingerregel, bør man bare tage sine forbehold, når man har æteriske olier i huset. Man behøver dog ikke være bange for at have anisolie i huset, man skal blot være opmærksom på, at blot fordi det dufter sødt og bruges i slik, så er det stadig en uhyre kraftig ingrediens, som der bør behandles med respekt, som med alle andre højt koncentrerede produkter.

Afsluttende kommentarer

I sidste ende kan man hurtigt konkludere, at på trods af at anisolie tilføjer en meget kraftig smag, og bestemt skal bruges med måde, så er det et krydderi, der kan være en vigtig ingrediens i mange opskrifter om det er den stærke indiske mad eller det søde danske slik. Det er meget belejligt, at det er muligt at dyrke anisplanten her i Danmark, da man så ikke er afhængig af den store import for at kunne producere det slik, som kendertegner Danmark, og som vi alle elsker. Anis kan nemt blive en del af den typiske urtehave, men til trods for at anisolien benyttes i meget forskelligt slik, så er det stadig meget vigtigt, at man husker på, at det en æterisk olie, som man altid skal benytte i fortyndet version.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles herunder 🙂